Markedsføring på dansk, tysk og engelsk

Destination Djursland gennemfører hvert år en række markedsføringsindsatser på tværs af lande, på dansk, tysk og engelsk. Indsatserne bruges til den generelle markedsføring  og branding af Djursland i Danmark, Norge, Tyskland, Holland og Sverige.

Nedenstående er for 2016.

Hvervebrochure

Hvervebrochuren blev i år trykt i 65.000 eksemplarer fordelt på dansk, tysk og engelsk, d.v.s. 5.000 stk. mere end sidste år p.g.a. større efterspørgsel.

Brochuren bliver hovedsageligt distribueret i Danmark, Norge, Tyskland, Holland og Sverige via Danmarks Distributionen og indeholder igen guide til camping, autocampere og hytter. 

Brochuren blev i år tilpasset vores nye brand “Djursland - Det vildeste Danmark” med hvad
det indebærer af ny skrift, fotos m.m.

Den er inddelt efter målgrupper sådan at "God tid med familien" er for børnefamilier og "Tid for to" er for par rejsende uden børn. Siderne under "Betagende kyster, byer og natur" henvender sig til begge målgrupper og er valgt fordi Djursland området er stærk på oplevelser i naturen i Nationalpark Mols Bjerge, har byer som Ebeltoft og Grenaa samt mange aktivitetssteder og en kyststrækning på 250 km inkl. 100 strande, hvilket vi synliggører i alt den markedsføring vi laver. 

Se Djurslands feriemagasin her

Campingindstik

Campingbrochuren fungerer som indstik til Hvervebrochuren og bliver derfor ligesom den trykt i 70.000 eksemplarer fordelt på dansk, tysk og engelsk. 

Campingbrochuren er populær og præsenterer 18 campingpladser på Djursland som hver har købt sig til enten to sider eller en faktaboks. I brochuren fremhæves hvad stemningen er på hver plads og den giver et godt overblik over det specielle ved hver plads samt aktiviteter og faciliteter.

Se campingindstik her

visitdjursland.com

På visitdjursland.com blev der endnu engang lavet fornyelser bl.a. på forsiden.

Sitet havde dog i 2015 200.037 mod godt 153.000 besøgende 2014. De første 6 mdr. i 2016 har der været 112.000 besøgende hvor der var 106.000 i 2015. 

Stigningen i besøgende på visitdjursland var størst fra Tyskland (+26%) og Holland (+24%) mod en lille tilbagegang på norske besøg (-13%) og en lille fremgang fra Danmark (knap +3%). Danske besøg udgør stadig den største andel med 78%. 

Der søges meget på aktivitetskalender og overnatningsmuligheder fra vores danske besøgende på sitet.

OBS. Destination Djursland har visitdjursland.com (dansk og engelsk sproget), visitdjursland.de (tysk sproget) og visitdjursland.no (norsk sproget).  

Djurslands officielle hjemmeside visitdjursland.com

NYT design djurspakken.dk

I 2016 fik Djurspakken.dk nyt design og bagvedliggende bookingflow. Samtidig med det bkev der lavet nyt bookingflow for attraktionernes således at bl.a. Djurs Sommerland, Kattegatcentret samt Skandinavisk Dyrepark har mulighed for at tilbdye deres gæster at booke feriepakke inkl. overnatning og entrébilleter direkte på deres hjemmeside. 

Vi har i flere år oplevet fremgang både i omsætning og antal soglte pakke på djurspakken.dk og vi har ligesom øverige år forventningetr om mere omsætrning. I 2016 er godt 70 overnatningssteder repræsenteret på djurspakken.dk og stort set alle attraktioner. 

Langt de fleste bookinger kommer fra Danmark, men vi oplever også bookinger fra Norge og Sverige hvor der er en stigning i antal solgte pakker.

Unik bookingportal med salg af attraktions billetter samt overnatning

NY bookingkanal med salg af aktiviteter i naturen

www.natur-djursland.dk er kommet godt igang med salg af aktiviteter i naturen.

I 2015 startede vi op med at sælge nationalpark busture samt sejlture med Skødshoved Sejlskib. I 2016 har både Kyst- og Fjordcentret og Karpenhøj Naturcenter lagt de aktiviteter på der koster penge, og dermed sælges der nu alt lige fra havkajak til guidet svampetur via portalen.

Bookingflowet er det samme som på djurspakken.dk hvor man indtastet adkiomst, og afrejsedato samt antal personer.

Unik bookingportal med salg af aktiviteter i naturen

Presse

I 2016 har vi aldrig haft flere pressebesøg. Journalister og bloggere kommer fra både Norge, Tyskland, Sverige og Holland og sågar et TV hold fra Tyskland, det giver forhåbentlig god omtale i 2017. Vi har fået oparbejdet et godt samarbejde med de udenlandske VisitDenmark markedskontorer og en del af de udenlandske kampagner, vi deltager i, inkluderer pressebesøg.

Djursland Turist Guide

Djursland Turist Guide er i 2016 trykt i 130.000 eksemplarer på dansk, tysk og engelsk. Guiden var i 2016 på 64 sider.

"Djursland - Det vildeste Danmark" brandet er blevet integreret i guiden og designet er strammet op.

Brochuren bliver distribueret i Østjylland via Lokaldistributionen i supermarkeder, hos vores turismepartnere m.fl. til ca. 350 steder sammen med attraktioner der har købt sig ind i distributionen. 

Djurslands officielle turistguide